Intel er tilbage på sporet med Core Ultra 200S plus serien

Intel har i dag lanceret deres nye Core Ultra 200S Plus-serie, og de første meldinger peger tydeligt i én retning: Intel er tilbage på sporet.

Med modeller som INTEL Core Ultra 7 270K, INTEL Core Ultra 5 250K og INTEL Core Ultra 5 250KF bygger Intel videre på deres Arrow Lake-platform, men denne gang med en række konkrete forbedringer. Blandt de vigtigste ændringer er flere kerner, højere frekvenser og en markant hurtigere intern kommunikation i processoren, som samlet set reducerer latency og løfter den samlede ydelse.

Topmodellen Core Ultra 7 270K Plus leveres nu med op til 24 kerner (8 performance-kerner og 16 efficiency-kerner), mens 250K-serien rammer op til 18 kerner. Samtidig er forbindelsen mellem CPU og memory controller blevet øget, hvilket især har betydning for gaming, hvor lav latency er afgørende.

Netop gaming er et af de områder, hvor Core Ultra-serien har fået et tydeligt løft. Intel peger selv på op til omkring 15% højere performance sammenlignet med tidligere generationer, og de første tests viser en mere stabil og responsiv oplevelse i moderne titler.

Men forbedringerne mærkes også uden for spil. I arbejdsprogrammer og krævende applikationer – som videoredigering, rendering og tung multitasking – drager de ekstra kerner og forbedrede arkitektur fordel af højere multi-core performance og bedre ressourcefordeling. I nogle scenarier ses markante løft i flertrådede workloads, hvilket gør serien mere relevant for både kreative brugere og professionelle.

Derudover understøtter de nye CPU’er hurtigere DDR5-hukommelse, samt nye optimeringsværktøjer, der kan forbedre ydelsen i udvalgte applikationer og spil.

Samlet set er Core Ultra 200S Plus ikke bare en mindre opdatering, men en tydelig finpudsning af Intels platform. Kombinationen af højere ydelse, lavere latency og bedre skalering i både spil og arbejdsopgaver sender et klart signal: Intel er igen med helt fremme i feltet.

Naturligvis er de bestilt – Leeeets go

Del denne nyhed: