Android 9, iOS 17.12.2.11, macOS downthedrain12 , Windows 10 Udvidet sikkerhed? Forvirret?

Nova Data sætter fokus på digital sikkerhed – gratis hjælp hver onsdag i november

Hvordan står det egentlig til med sikkerheden på din computer, tablet eller telefon? I hele november inviterer Nova Data til Sikkerheds-onsdage – et initiativ, hvor alle kan få gratis hjælp og vejledning til at beskytte sig bedre digitalt.

Hver onsdag i november, fra kl. 10.00 til 12.00, står Nova Data klar til at vise, hvordan man selv kan tage backup af sine vigtige data, kontrollere antivirus og beskyttelse mod malware, give vejledning om opdateringer og styresystemer, og forklare, hvad det betyder for brugen af netbank, MobilePay, Min Læge-app og MitID.

Formålet er at give deltagerne forståelse for, hvordan de selv kan tage kontrol over deres digitale sikkerhed – i et roligt tempo og i et sprog, alle kan forstå.

Arrangementet kræver ingen tilmelding, og alle er velkomne – uanset erfaring og mærke på deres udstyr. Deltagerne opfordres blot til at medbringe deres egen computer, tablet eller telefon, samt oplader. Hvis man har muliughed for det evt en USB pind eller en ekstern harddisk.

Nova Data lægger vægt på at skabe tryghed omkring digital sikkerhed og hjælper deltagerne med at forstå, hvordan man beskytter sine data og enheder mod virus, svindel og datatab. Rådgivningen handler udelukkende om vejledning og sikker opsætning.

Datoer: onsdag d. 5. november , onsdag d. 12. november , onsdag d. 19. november og onsdag 26. november 2025
Tidspunkt: Fra kl. 10.00 – 12.00

Del denne nyhed: